Chicken korma

Pynt eventuelt retten med hakket koriander og server ris eller naan brød til. Opskriften er fra et indisk madlavningskursus ved Anil Kumar (hans opskrift).

Ingredienser

1 kg kyllingefillet
2 tsk salt
10 g hel kanelstang
2 lauerbærblade
5 grønne kardemommekapsler
20 ml eddike
150 g rødløg
50 g hvidløg
2 grønne indiske chilier
50 g ingefær
olie til stegning
2 tsk hele korianderfrø
30 g kokosmel
100 g cashewnødder
1 tsk paprika
1,5 tsk haldi (gurkemeje)
1 tsk karry
1 liter vand
30 ml saft fra citron
1 tsk sukker

Fremgangsmåde

1Skær kyllingefilleter i mindre stykker på ca. 5 cm og kom dem i en stor skål. Tilsæt en marinade bestående af 1 tsk salt, kanel, lauerbærblade, grønne kardemommekapsler og eddike. Lad kødet hvile i marinaden i mindst 20 minutter.

2Pil løget og hvidløget. Fjern kernerne fra de grønne chilier og skræl ingefæren. Hak alle fire dele groft. Kom lidt olie i en gryde og varm det op. Tilsæt hakket løg, hvidløg, chili og ingefær. Tilsæt ydermere hele korianderfrø og steg til det hele er lysebrunt.

3Tilsæt kokosmel, cashewnødder, 1 tsk salt, paprika, haldi, karry og ca. 6 dl vand. Bring det op og koge og retten indtil den er godt jævnet og alt er mørt. Kom sovsen i en blender og blend den til en jævn pasta. Kom pastaen tilbage i gryden, tilsæt 4 dl vand, bland godt og lad det simre videre.

4Hæld lidt olie på en pande og varm den op. Steg kyllingen på den varme pande (pas på med at komme alt kødet på panden på en gang, da kyllingen ikke skal koge). Steg kyllingen til den bliver lysebrun. Hæld derefter kyllingen over i sovsen og lad det simre indtil kyllingen er mør.

5Tilsæt til sidst citronsaft og sukker. Lad retten koge i et par minutter og smag den til.


Opdateret af Sanne søndag d. 09 maj 2010 19:10.