Besan halwa

Halwa er en meget sød og konfektagtig dessert, der laves i mange forskellige versioner i store delen af verdenen. Denne opskrift er fast, men mere tør. Det er dog en meget tung dessert, der skal spises i små mængder og kræver lidt tilvending.

Opskriften er fra et indisk madlavningskursus ved Anil Kumar (hans opskrift).

Ingredienser

125 g smør
175 g gram-mel
1 tsk grønne kardemommekapsler
50 g flormelis
15 g mandler

Fremgangsmåde

1Smelt smøret i en gryde. Når smøret er smeltet tilsættes gram mel og det blandes godt sammen og steges videre ved svag til middel varme under omrøring. Blandingen skal steges indtil den er lys gyldenbrun og det begynder at dufte (må ikke brænde på).

2Åben alle de grønne kardemommekapsler og fjern alle kernerne fra kapslerne. Disse kardemommekerner kommes i en morter og kværnes til pulver. Det stødte kardemomme kommes i gryden sammen med flormelis. Blandingen røres rundt indtil den er jævn og steges videre ved svag varme under omrøring indtil blandingen har fået en tyk og fast konsistens.

3Snit mandler og tilsæt halvdelen til din halwa. Bland godt og tag af varmen. Besan halwa serveres med snittede mandler på toppen og kan eventuelt formes til små kugler.


Opdateret af Sanne Saturday d. 08 May 2010 16:38.