Tandoorikylling

Tandoorikylling er langtidsmarineret kylling, marineret i yoghurt og tandoori masala, tilberedt i en tandoor (en speciel lerovn). Kyllingen bliver bedst hvis de får en tur på en grill (direkte grillning), da de færreste har en tandoor.

Alternativt kan kyllingerne tilberedes i en meget varm ovn ved 225 grader med varmluft (eller 250 grader). Læg noget bagepapir i et stort ovnfast fad og kom kylligelårene i fadet, spred dem jævnt. Sæt fadet midt i ovnen og bag kyllingelårene indtil de er helt møre (kan tage op til en time).

Opskriften er en tilpasning af en opskrift fra et indisk madlavningskursus ved Anil Kumar (hans opskrift).

Ingredienser

800 g kyllingeunderlår
200 ml yoghurt
50 ml solsikkeolie
4 nelliker
5 g kanelstang
3 tsk salt
2 tsk paprika
1 tsk haldi
1 tsk chicken masala
2,5 tsk tandoori masala

Fremgangsmåde

1Fjern skindet fra alle kyllingelårene. Dette er nemmest at gøre under koldt vand.

2Lav en marinade af yoghurt, olie, nelliker, kanel, salt, paprika, haldi, chicken masala og tandoori masala. Bland marinaden godt sammen og kom kyllingelårene ned i marinaden. Vend kyllingelårene godt rundt i marinaden og lad det hvile mindst 2 timer i køleskabet (gerne natten over).

3Grill kyllingelårerne på begge sider med direkte varme i ca. 5 minutter (pas på at lårerne ikke bliver for brændte). Varm lårerne videre i en ovn ved ca. 160 grader i ovnen i et fad under staniol eller et låg indtil lårerne er helt gennemstegt og møre.


Opdateret af Sanne søndag d. 23 maj 2010 12:41.