Pasta alla Puttanesca m. grøntsager (Luderpasta)
Opskriften kommer fra Spis Ordentligt blog. Hvis der bruges kapers i salt, skylles saltet af i vand, og kommes derefter i. Der er så typisk ikke brug for mere saltning.
Nedenstående passer til at 2 personer bliver godt mætte.
Ingredienser
1 skalotteløg
olivenolie
2 fed hvidløg
3 ansjosfileter (evt. 4 hvis de er små)
70 g tomatpuré
2 stang bladselleri
2 gulerødder
4 peperoncino (evt. syltede pebre)
1 ds hakkede tomater
1,5 dl rødvin
1 håndfuld kapers (en stor håndfuld)
220 g pasta, f.eks penne. Helst fuldkorn.
25 stk oliven, sorte (kalamata)
Fremgangsmåde
1Svits først skalotteløg i olien. Tilsæt derefter hvidløg og ansjosfileter og steg lidt.
2Tilsæt tomatpuré og steg det af. Snit grøntsager, tilsæt dem og peperoncino og steg lidt.
3Tilsæt tomater, rødvin og kapers. Lad retten simre på panden, mens pastaen koger (hvis det er tør pasta - hvis den er frisk laves den først til sidst).
4Tilsæt oliven, varm op og smag til, evt med mere ansjos. Bland med pastaen, server med parmesan flager.
Opdateret af Sanne Thursday d. 07 November 2013 21:13.