Små kanelsnegle

Ingredienser

1 dl mælk
50 g gær
300 g hvedemel
100 g margarine/smør
1 spsk sukker
0,5 tsk salt
1 æg
100 g brun farin
100 g margarine/smør til fyld
2 tsk kanel
1 æg til pensling

Fremgangsmåde

1Mælken lunes og hældes i en skål. Gæren opløses i væsken. Mel, margarine/smør, sukker, salt og æg blandes i væsken og det samles til en ensartet dej. Dejen sættes til hævning.

2Brun farin, margarine/smør og kanel blandes sammen til fyld.

3Dejen deles i to og rulles ud til to firkanter på ca. 30x30 cm. Fyldet fordeles på dejen.

4Dejen rulles sammen til to roulader/stænger og hver skæres i 24 stykker. Alle sættes på bageplader og trykkes flade. Lad dem hæve i 20 min inden de pensles med æggestrygelse og bages i ca. 8 min ved 220 grader.


Opdateret af Jannik torsdag d. 02 april 2015 09:35.