Tykmælksis med pebermynte

Denne is er lidt speciel, men utrolig nem at lave. Den er primært lavet på tykmælk og har derfor en syrnet smag som kræver lidt tilvending hvis man ikke er vant til at spise tykmælk. Jannik er aldrig blevet helt gode venner med denne is, men han spiser denne pebermynteversion evt. med lidt ekstra sukker. Isen er lavet speciefikt til diabetikere, hvorfor sukker- og fedtindholdet er lavt. Det er Sannes mor, Bente, der har udviklet opskriften.

Denne udgave af opskriften er med pebermynte. Pebermynten kan erstattes af 2 stænger vanillie eller frugt, f.eks. hindbær.

Ingredienser

1 liter tykmælk
0,5 liter creme fraiche
2,5 dl past. æg
14 dråber pebermynte-koncentrat/olie
100 g mørk god chokolade

Fremgangsmåde

1Tykmælk, creme fraiche, æg og pebermynte blandes sammen og stilles i fryseren 5 timer inden servering. Der røres rundt i isen med en times mellemrum.

2Før serveringen hakkes chokoladen og blandes i isen. Isen kan med fordel spises samme dag den laves. Konsistensen bliver nemlig meget hård af at blive frosset i længe tid. Hvis man alligevel frysser den ned, så skal man være opmærksom på at isen skal tøes op i længere tid og der skal bruges en ske og lidt håndkraft til at gøre den medgørlig.


Opdateret af Sanne lørdag d. 08 maj 2010 22:57.