Hel lakseside med tomat/persille/pinjetopping

Opskriften er en tilpasning af en opskrift fra Skagenfood. Det er ikke den mest dekorative ret, men blanding af laks, den sur-søde balsamico og toppingen er meget lækker. Retten kan evt. serveres med kartofler og evt. overskydende balsamicosirup eller en let dressing eller sovs.

Ingredienser

800 g lakseside
200 g grovbrød, gerne en blanding af gammel groft rugbrø
1 bundt persille
2 fed hvidløg
3 tomater
25 g pinjekerner
2 spsk olivenolie
0,75 dl god balsamico
2 tsk honning
salt og peber

Fremgangsmåde

1Kom brød, persille og hvidløg i en foodprocessor og kør det til en ensartet konsistens. Befri tomaterne for blomst og kerner og skær tomatkødet i fine små tern. Vend tomater, pinjekerner, grønne brødkrummer, salt og peber sammen med olie (nok til lige at samle det hele).

2Kog balsamico og honning sammen til konsistensen er sirupsagtig efter let nedkøling. Dvs. hvis konsistensen er sirupsagtig ved kogning har det fået for meget.

3Læg laksefileten på en bageplade, krydr med salt og peber og smør balsamicosiruppen ud på hele overfladen. Fordel toppingen ovenpå og dup det fast med lette tryk. Bag fisken ved 200 grader i ca. 20-30 min. til fisken er gennembagt og toppingen gylden og let sprød.


Opdateret af Sanne torsdag d. 07 november 2013 21:21.