Tannias Fødselsdagsboller
Denne opskrift giver 24-36 boller i sin standardudgave.
Ingredienser
50 g gær
5 dl vand, lunkent
1 stk æg
100 g margarine
1 smule salt
100 g sukker
1 kg hvedemel
Fremgangsmåde
1Gæren udrørres i det lunede vand og resten af ingredienserne blandes i (men kun 2/3 af melet). Dejen æltes godt, mens der tilsættes af den sidste 1/3 af melet, indtil dejen har en god konsistens. Dejen skal klæbe lidt til bordet.
2Dejen skal hæve lunt i 30 min., hvorefter den æltes igennem og formes til boller.
3Bollerne sættes relativt tæt på pladen og hæves i yderligere 30 min., hvorefter de pensles med mælk.
4Bollerne bages i en forvarmet ovn ved 225 grader i 12-15 min.
Opdateret af Sanne Sunday d. 23 May 2010 18:44.