Hakket kronhjort

Retten serveres med hjemmesyltede asier og Hasselback kartofler eller kartoffelmos med persille og hvidløg. Denne opskrift kommer fra Bente.

Ingredienser

1 pk bacon (100-150g)
2 løg
500 g hakket kronhjort
vand
salt & peber
mælk eller fløde

Fremgangsmåde

1Bacon og løg hakkes fint. Bacon steges. Løgene kommes i og klares. Kødet kommes i lidt ad gangen og brunes. Kommes alt kødet i på en gang falder temperaturen for hurtigt og kødet koges i stedet for at blive stegt.

2Der tilsættes vand så kødet er næsten dækket. Retten koges i 5-10 min. Der smages til med salt, peber og en smule mælk eller fløde. Hvis det er nødvendigt kan retten jævnes.


Opdateret af Jannik søndag d. 19 juli 2015 18:21.