Kransekage

Denne opskrift følger Mette Blomsterbergs opskrift på kransekage, men er tilpasset en mere passende mængde til ca. 4 personer.

Opskriften på glasur giver ret meget glasur. Det er giver lidt ekstra glasur at arbejde med, når man ikke har så meget erfaring med at lave glasurmønstret til kransekagen. Derfor skal der ikke nødvendigvis laves mere glasur til en kransekage, der er 2-5 gange så stor.

Ingredienser

200 g marcipan, gerne en god og knap så sød marcipan
60 g flormelis til kransekagemassen
16 g past. æggehvide til kransekagemassen
75 g flormelis til glasur
30 g past. æggehvide til glasur

Fremgangsmåde

1Marcipan, flormelis og æggehvider røres sammen til massen er ensartet og jævn. Kom den færdige kransekage masse i en tillukket plastik pose og kom den i køleskabet minimum 2 timer eller gerne til næste dag.

2Den kolde kransekagemasse opdeles i to lige store klumper. Hver klump rulles ud i 35 cm. lange, jævne stænger. Hver stang trykkes let ned på den halvdel der vender mod dig selv, således at der dannes "en liggende blød trekant" af stangen. Alle trekant stængerne løsnes med en paletkniv. Trekanterne måles af i præsis 8, 10, 12, 14 og 16 cm. Resten bruges til en lille top.

3Hvert opmålt stykke lukkes sammen til oprejste ringe, der sættes på bageplade beklædt med bagepapir. Slut med at trykke alle ringene plane med et stykke bagepapir med en bageplade over - pres ganske let & tag bageplade og papir væk igen.

4Bages ved 200 grader til de er gyldne, ca. 11-14 minutter. Pas på bunden af ringene ikke bliver sorte. Brug eventuelt to plader ovenpå hinanden.

5Flormelis og æggehvider piskes hvide og luftige med håndmikser. Glasuren er færdig, når den ikke flyder sammen når piskningen stoppes. Den færdige glasur kommes op i et cornet (et kræmmerhus af bagepapir) eller en almindelig plasticpose. Vælg det fad kransekage toppen skal serveres på og placer den største ring herpå. Sprøjt de karakteristiske "glasur tunger" - først på den største bagte, afkølede ring. Sæt den næst største bagte ring ovenpå - gentag, fortsæt til den mindste ring og til slut kuglen som top.

6Lad den færdige kransekage top tørre et par timer ved stuetemperatur før den tildækkes med plastik, hvis den skal holde til en af de efterfølgende dage.


Opdateret af Sanne Saturday d. 01 January 2011 14:11. Karakter: 8