Confit de canard

Ingredienser

2 andelår
salt (mængden afhænger af hvad lårerne skal bruges til)
enebær
peberkorn
timian
500 g andefedt
laurbærblade

Fremgangsmåde

1Dag 1: Soigner andelårene, fjern overskudsfedt, men lad skindet blive siddende. Salt efterfølgende andelårene og gnid dem med knust enebær, peber og timian. Tilpas krydringen efter smag og behag. Læg de krydrede andelår i køleskabet i 12-48 timer.

2Dag 2: Når andelårerne tages ud af køleskabet, duppes saften af kødet, hvorefter salt, peber og andre krydderier fjernes. Lad lårerne hvile ved stuetemperatur i en times tid. Varm derefter ande- eller gåsefedt langsomt op i en gryde (mængden skal kunne dække andelårene). Tilsæt krydderier (laurbærblade) og andelårerne. Lad andelårerne småsimre i 2-3 timer (de må ikke stege) under låg. Tilberedningen kan eventuelt foretages i en ovn ved 140-150 grader (fedtet i gryden har en noget lavere temperatur).

3Når confiteringen er ovre, afkøles lår og fedt. Andelårene kommes på glas og fedtet hældes over. Lad gerne de confiterede andelår sætte sig i køleskab i et par dage, før de spises.


Opdateret af Sanne lørdag d. 01 januar 2011 14:55.