Sprøde mandelkager med anis

Opskriften er fra Politikens mad tillæg d. 23 oktober 2011 s. 8:
"Undertonen af anis er himmelsk i disse nøddekager. Du kan bruge hele anisfrø, som du selv støder, men jeg har bedre erfaring med stødt anis her. Server dem til kaffe, gerne friskristet og friskmalet."

Ingredienser

25 g smør
125 g mandler
125 g rørsukker
1 tsk stødt anis
2 æggehvider
20 g hvedemel

Fremgangsmåde

1Smelt smørret, og hak mandlerne mellemfint. Rør mandler, sukker, anis og æggehvider sammen, og bland det smeltede smør og melet i. Læg dejen på to bageplader med bagepapir i klatter med en spiseske med stort mellemrum imellem hver.

2Flad kagerne tyndt ud med bagsiden af skeen dyppet i koldt vand – de skal være ca. 10 cm i diameter inden bagning, og de flyder stadig lidt ud.

3Bag begge plader i varmluftovn ved 150 grader i ca. 20 minutter, til kagerne er gyldne.

4Lad dem køle af på pladerne, og tag dem forsigtigt af.


Opdateret af Jannik søndag d. 30 november 2014 14:13.