Slethvarruller i ovn med pære, fløde, muskat og persille
Opskriften stammer fra Skagenfood
Ingredienser
400 g slethvarfilet
2 stk pære
1,5 dl fløde
1 stk æggeblomme
0,25 tsk revet muskatnød
1 tsk revet citronskal
0,5 bundt persille
salt og peber
Fremgangsmåde
1Skræl pærerne, halver dem og fjern stilk og kernehus. Halver fiskefileterne på langs og skær pærerne i lige så mange både, som der er halve fileter. Vikl en filet om hver pærebåd, læg dem med samlingen nedad i et lille smurt ovnfast fad og krydr med salt og peber.
2Pisk fløde, æggeblomme, citronskal, muskatnød, ¼ bundt finthakket persille, salt og peber sammen og fordel det jævnt over fisken. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min. (til fisken lige er blevet mør og saucen tyknet). Server fisken i fadet og drys friskhakket persille over lige før servering.
Opdateret af Sanne Sunday d. 15 January 2012 15:04.