Fyldte brød

Disse fyldte brød tager en del tid at lave, men så har man også nem frokost/madpakke til relativ lang tid. Opskriften giver ca. 30 fyldte brød.

Ingredienser

50 g gær
4,5 dl mælk
175 g smør
300 g fuldkornshvedemel
hvedemel
salt til dejen
8 løg
olivenolie
800 g hakket oksekød
ris til 4 personer
4 tsk paprika
4 tsk stødt spidskommen
4 tsk salt
1 tsk chilipulver
1 tsk stødt koriander
2 tsk stødt sort peber
1 spidskål
12 spsk rosiner
40 oliven uden sten
bønnespire

Fremgangsmåde

1Gæren opløses i ca. 0,5 dl mælk. Margarinen smeltes og varmes op, hvorefter den blandes med den resterende mælk, så det bliver fingerlunt. De to portioner med mælk blandes sammen, tilsættes lidt salt inden fuldkornshvedemelet til sættes. Hvedemel tilsættes til dejen er blød og fast. Dejen hæver i en time.

2Løgene hakkes og svitses i lidt olivenolie. Kødet tilsættes og steges. Imens koger risene (følg anvisningerne på pakken). Krydderierne tilsættes kødet. Spidskålen hakkes og tilsættes sammen med rosiner og oliven. Blandingen simre lidt (10 min. eller efter behov). Bønnespire og ris tilsættes. Retten simre i et par minutter og smages dernæst til.

3Dejen fordeles i små klumper (ca. 45-48 g pr. stk) og rulles ud. Fyldet kommes på dejen og dejen lukkes omkring fyldet. Brødene vendes med samlingen nedad på en bageplade. Brødene bages i ovnen ved 220 grader i ca. 16 min.


Opdateret af Sanne onsdag d. 01 februar 2012 22:27.