Lakridspocherede pære med lakrids is og råmarineret fennikel

Opskriften er kraftig inspireret af opskriften på Pære Belle-Hélène. Kanel og hindbær er skiftet ud med lakridspulver og brombær.
Pærerne skal helst ikke være for store, da det ellers bliver alt for meget pære til en mindre mængde lakridsis.
Lagen kan (efter den er siet igennem en sigte) med fordel koges ned efterfølgende samme med 2 dl portvin. Det giver en kraftig og sød lakridssirup.

Ingredienser

2 pærer (helst lidt aflange og hårde)
375 ml hvidvin
vand (spæd op så det dækker pærene)
0,5 citron, saft fra
0,5 stang vanilje (gerne Ndali fra Mill & Mortar eller Tahiti)
50 g rørsukker
0,5 spsk engelsk lakridspulver
1 håndfuld brombær, frosne
lakridsis
honning-råmarinerede fennikel

Fremgangsmåde

1Skræl pærene, men lad stilken blive på. Udstik kernehuset med en kærnehusudstikker. Lav et lille snit under stilken med en kniv for at så kærnehuset ud (det kan ellers ikke komme ud pga. undertryk)

2Kog hvidvin, vand, citron, vaniljestang (skrab korn ud og kom med i), rørsukker, hindbær og kanelstang sammen, og kom derefter pærene i. Pocher pærene i lagen ved. ca. 85-95C i ca. 30 min. Pærene skal være blevet forholdsvis møre, men ikke udkogte

3Lad pærene blive i lagen, og stil det hele koldt. Lad det gerne stå hele dagen, eller lav det dagen før.

4Anret en pære sammen med lidt lakridsis og honning-råmarinerede fennikel. Riv evt. lidt chocolade udover retten.


Opdateret af Jannik Sunday d. 29 December 2013 01:25.