Goma dressing

Goma dressing er en sur-sød asiatisk dressing med sesam (goma). Den passer rigtig godt til friske salater eller små rispapirsruller.

Ingredienser

2 spsk ristede sesamfrø (hvide eller gyldne)
58 g sukker (3 spsp), alm
8 g salt
5 spsk risvineddike
2 tsk soyasauce
sort peber (ca. 9-10 skud)
2 spsk sesamolie

Fremgangsmåde

1Hvis du ikke har ristede sesamfrø, så starter du med at riste 2 spsk sesamfrø.

2Mas de ristede sesamfrø til de er delvist pulveriseret. De kan masses meget fint, hvis man foretrækker en ensartet dressing.

3Tilsæt sukker, salt, risvineddike, soyasauce og sort peber. Pisk sammen indtil sukker og salt er opløst.

4Tilsæt sesamolie og pisk til en konsistent dressing, der ikke skiller. Sesamfrøene har en tendens til at lægge sig på toppen, hvorfor det er en god ide at røre rundt i dressingen inden den skal bruges/doseres.


Opdateret af Jannik Saturday d. 16 February 2013 12:20.