Rispapirsruller med and
Disse små rispapirsruller er en frisk snack som går rigtig godt sammen med gomadressing.
Ingredienser
4 stk rispapir
salat (f.eks. feltsalat eller babyspinat blandet med lidt mere bitresalater)
1 avocado
0,5 agurk
tyndtskåret andebryst (stegt eller varmrøget) - røget laks kan også bruges
Fremgangsmåde
1Salaten vaskes, agurken skæres i strimler og avocadoen skæres ligeledes i lange strimler.
2Rispapir kommes i stor skål med vand (et ad gangen), hvor det ligger i et minut inden det tages op og lægges på et viskestykke.
3Salat, avocado, agurk og and arrangeres på rispapir og rispapiret rulles stramt sammen om indholdet.
4Alle rullerne laves på samme måde. Herefter skæres de i mundrette stykker og arrangeres på et fad. Server med gomadressing.
Opdateret af Jannik Saturday d. 16 February 2013 12:40.