Kapow moo
Dette er oprindeligt hellig basilikum og gris (kapow=hellig basilikum, moo=gris). Hellig basilikum har/er dog svær at få i Danmark, så vi har nogen gange lavet den med Thai basilikum, og andre gange bare med noget grønt. Vi kommer også noget grønt (kål/blomkål/broccoli eller lign.) i for at få lidt mere fylde i retten, så man ikke bare spiser kød og ris.
Da vi var i Thailand og besøge Johnny spiste vi ofte denne ret til morgenmad (song kapow moo pet nit noy - 2 kapow moo, kun lidt stærkt). Opskriften er løseligt baseret på en opskrift fra Carsten Kysters bog "Chop Chop" - vi har dog ændret en del.
Bemærk at retten i denne version er rigeligt stærk.
Retten kan laves i en (næsten) vegetarisk udgave ved at udskifte kød med 62,5g plantehakket der er opblødt i varmt vand og 0,5 bouillonterning.
Ingredienser
200 g gris (hakket, tern, strimler, whatever - bare ikke for stort)
chili efter behag - skal dog være ret stærkt (3 aji limo, 2 thai orange, 4 birds eye eller lign.)
6 fed hvidløg, snittet fint
1 løg i strimler
45 g ingefær, snittet fint
4 spsk østerssauce
4 spsk soyasauce
hellig basilikum - eller ca. 250g andet grønt (f.eks. bladbede, savoykål, sspidskål eller lign.)
Fremgangsmåde
1Snit og steg løg. Tilsæt og steg hvidløg, men hold 1 fed tilbage. Tilsæt derefter finthakket chili og ingefær.
2Tilsøt kødet og steg det. Tilsæt groft hakket grønt og steg lidt.
3Smag til med soya og østerssauce.
4Tilsæt det sidste fed hvidløg og steg 30 sek. Server med kogte ris og 1 stk. finthakket aji limo chili (citronchili) pr. person.
Opdateret af Jannik Wednesday d. 01 December 2021 18:19. Karakter: 8