Konfekt-brownie med ganacheglasur

Dette er en kraftig chokoladetung brownie med en næsten konfektagtig konsistens. Den er fantastisk i små mængder og kvalm i store mængder. Opskriften er fra David Lebovitz bog The Great Book of Chocolate.

Ingredienser

115 g smør
165 g chokolade, 70%
150 g sukker
2 æg
1 tsk vaniljeekstrakt
105 g hvedemel
65 g valnødder, let ristet og groft hakket
60 ml fløde til glasur
60 g chokolade, 70%, til glasur

Fremgangsmåde

1Smelt smør og chokolade i en gryde ved lav varme. Bland sukker, æg (massen må ikke være for varm) og vaniljeekstrakt i. Bland herefter mel og valnødder i, så dejen bliver til en fedtet sammenhængende dej som slipper gryden let.

2Hæld dejen i en smurt form (ca. 20 cm i diameter, må ikke være større). Bag i ovnen ved 160 grader i 25 min.

3Lad kagen køle af inden glasuren laves.

4Smelt chokolade til glasur og fløde i en lille gryde ved lav varme. Rør undervejs. Når chokoladen og fløden bliver til en ensartet og tyk creme tages gryden af blusset. Lad ganachen køle lidt af.

5Hæld ganachen over kagen og fordel den jævnt. Lad ganachen køle og i en time eller tre inden kagen spises.


Opdateret af Jannik Sunday d. 30 March 2014 15:58.