Hybenrosesirup

Opskriften er meget inspireret af Arla Unikas hybenrosegele.
Den er en semi bitter, meget parfumeret og sød sirup - med en smuk farve.

Nyt forsøg: Samme opskrift, hæld dog den afkølede opløste sukker/syrelage over bladene, og lad stå i køleskab i 3-4 dage (og si). Skal den gemmes, så varm den igennem og kom på glas skyldet i vodka/gin. Inspiration fra Stephanie/Snilde.

Ingredienser

100 g hybenroseblade - helt udsprungne og pæne blade (ca. 1 let sammenpresset liter)
0,5 L vand
4,5 g citronsyre (0,75 tsk)
250 g rørsukker

Fremgangsmåde

1Bred bladene ud på et viskestykke udenfor. Lad dem ligge i et par timer, så forlader insekter og andet kravl selv bladene. Alternativt gå dem igennem en efter en, så de fleste større dyr er væk. Undgå at skylde bladene, da en del af parfumen så forsvinder.

2Kog bladende op med vand og citronsyre. Lad koge ved svag varme i ca. 10 min.

3Si bladene fra og tilsæt sukker. Kog/Varm uden låg indtil ønsket konsistens er opnået (vi bruger den bare som den er). Hæld på flaske skyldet i vodka/gin.


Opdateret af Jannik Monday d. 10 June 2019 22:29.