Chiagrød med blåbær

Ingredienser

Chiagrød:
175 g vilde blåbær (gerne frosne)
2 dl vand
2 tsk honning
4 spsk chiafrø
1 dl creme fraiche
1 knivspids salt
0,5 tsk kakao
 
Topping:
50 g vilde blåbær
1 tsk sukker
1 håndfuld cashewnødder
1 spsk kakaonibs

Fremgangsmåde

1Kom blåbær, vand og honning i en gryde, kog op. Sikker dig at der går hul på alle blåbær, tryk evt. lidt på dem. Lad det simre lidt. Hæld blåbærvæsken igennem en si, ned i en den skål grøden skal laves i. Mas væske ud af alle blåbær og lad væsken køle af.

2Chiafrø, creme fraiche, salt og kakao blandes i væsken. Sikre dig at alle frøene er dækket af væske og ikke sidder på siden af skålen. Sæt skålen i køleskabet natten over.

3Tag grøden ud af køleskabet, smag den til. Hvis frøene fortsat er lidt hårde, så tilsæt yderligere en halv dl væske (vand, mælk eller hvad du har lyst til) og lad den stå i yderligere en halv time.

4Bland de frosne blåbær til pynt med sukker, og lad det stå lidt. Rist og hak cashewnødder, hak evt. kakaonibs mindre. Server chaigrød i glas med blåbær, cashewnødder og kakaonibs på toppen.


Opdateret af Jannik Friday d. 01 March 2019 18:46. Karakter: 8