Speltkerner med cider, pastinaker og æbler
En let syrlig hovedret - eller tilbehør til kød (halver i så fald evt. grøntsagerne). Cider kan evt. erstattes med 2-3 spsk. æblecidereddike og 2,5 dl hvidvin. Opskrift baseret på opskrift fra bagsiden af en svensk pakke ICA økologisk "dinkel mattvete".
Ingredienser
2 skalotteløg
4 pastinakker/persillerødder/gulerødder (kartofler kan også bruges)
rapsolie
2,5 dl æblecider (engelsk!)
135 g speltkerner, polerede
0,75 hønsebouillonterning
2 røde æbler
2 spsk hakket persille
salt og peber
Fremgangsmåde
1Snit skalotteløg fint og skær pastinakker/persillerødder/gulerødder ud i tern.
2Svits først løgene i olien, og tilføj derefter pastinakker/persillerødder/gulerødder.
3Steg lidt, tilføj cider, speltkerner og bouillonterning. Lad simre under låg under omrøring indtil det meste væske er optaget, og konsistensen bliver en smule klistret. Det tager ca. 20-25 min.
4Udkern æbler og skær dem i både (evt. halve både). Tilsæt hakket persille og æbler.
5Varm igennem, smag til med salt og peber og server.
Opdateret af Sanne Tuesday d. 03 January 2017 19:15. Karakter: 8