Kikærter med grillede squash

Ser ikke særligt sexet ud, men smager fantastisk.

Spises evt. med lidt grillet halloumi og en tomatsalsa til.

Vi plejer at opbløde 250g kikærter og koge dem. Der er til 2 gange af denne ret (til 2 personer).

Ingredienser

2 løg, fintsnittet
4 fed hvidløg, fintsnittet
125 g kikærter (ikke udblødt)
2 tsk hel spidskommen
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt korriander
1 Limon Habenero (lille gul chili med en del styrke)
1 bouillonterning efter eget valg
2 squash (eller 3 hvis de er små), gerne Gold Rush

Fremgangsmåde

1Udblød kikærter i mindst 6 timer, og kog dem med en lille smule salt (0,5 tsk)

2Steg løg og hvidløg i lidt olie. Når de er bløde, så tilsæt hele spidskommen, stødt spidskommen, stødt korriander og finthakket chili. Steg videre indtil krydderierne har stegt lidt.

3Tilsæt kikærter og en bouillonterning. Lad det simre mens du griller squash.

4Squash skæres på langs i tykke skiver (store squash i 5-6 skiver, mindre i 4 skiver). Tænd gasgrillen 10 min før du går i gang med at grille squash.

5Kom squash-skiverne på den varme grill. Pensl squash skiverne med olie (evt. iblandet lidt eddike, salt og peber), vend dine squash og lad dem stege til de får farve. Gentag indtil squash er tilstrækkelig bløde. Pas på med at grille dem for meget.

6Skær squash-skiverne i mindre stykker og bland dem i kikærte-blandingen. Smag til og server.


Opdateret af Jannik tirsdag d. 20 august 2019 18:44. Karakter: 9