Lactofermenteret tomat/melon mix (stærk)

Lækker, frisk og pikant dip. Bemærk at den er rimelig stærk, og at den er ca. 1 uge undervejs. Ingen af grøntsagerne/frugterne må skyldes, da de naturlige lactobakterier derved forsvinder. Alt skal være økologisk, da rester at sprøjtegifte kan stoppe fermenteringen.

Holder sig efter fermentering ret godt - indtil videre i op til 1 år i køleskabet. Den taber dog en del af friskheden.

Opskriften er angivet i procent - alt er i gram. Vi laver den typisk med ca. 500g tomater.

Ingredienser

0,12 % koriander (hele)
39,65 % tomater (typisk små, men alt virker)
2,42 % ribs, champagne
0,91 % hvidløg
10,73 % rødløg
2,78 % chili, Aji Limo
43,4 % melon (cantaloup eller galia - gerne en frugtig og let sød melon)
2 % salt uden jod (af samlet vægt af ovenstående)

Fremgangsmåde

1Start med at komme korianderfrø i bunden af et passende sylteglas med patentlåg.

2Skær tomater i halve, rødløg i både, halver hvidløg og chili. Kom alt i sylteglaset sammen med ribs.

3Skær skallen fra melonen, og kom melon i. Sørg for at dem dækker toppen, så mindre stykker (især koriander og chilifrø) har sværere ved at flyde op til toppen.

4Dæk melonen med de 2% salt (2% af samlet vægt af alle de andre ingredienser). Pres det evt. lidt samme.

5Lad salten trække saft ud af melon og tomater. Lad det stå 6-8 timer, og se om der dannes nok væske til at dække det hele. Pres det evt. lidt sammen igen, og placer evt. en vægt ovenpå. Sørg for at alt er dækket helt af væske indenfor 6-8 timer. Fyld evt. efter med vand med 2% salt, hvis der ikke er væske nok.

6Lad stå og fermentere i en lille uge. Hold glasset lukket, da de holder på den CO2 der dannes. Den hæmmer væksten af de bakterier man ikke ønsker.

7Dræn lidt væske fra, og blend til en grov puré. Tilsæt evt. væsken igen efter behov.

8Spis til alt fra hotdogs, burgere til andet krydret mad.

9Gem væsken. Den er god som erstatning af f.eks. eddike. Den vil være let sur, let salt og have masser af smag fra resten.


Opdateret af Jannik mandag d. 25 juli 2022 22:27. Karakter: 9