Spicy hvid bønne spread (kæmpe)
Egen udviklet blanding af diverse bean spread opskrifter.
Kogning af bønner: Bønnerne vokser ca. 2,72 gange efter udblødning og kogning i forhold til tør vægt (til 1552g færdigkogte bønner gik 570,4g tørre hvide bønnder). Der skal derfor ca. 772g tørre hvide bønner til at lave 7 portioner af nedenstående opskrift (frys de kogte bønner i passende portioner). 22/12-2022: 900g tørrede bønner gav 2161g kogte bønner.
Vi koger typisk 1kg bønner (tør vægt). Skal koges i en 4,8L gryde - ellers er der ikke plads. Det giver til 4 gange denne portion.
Bønnerne udblødes natten over (8-12 time), og koges derefter i ca. 45-55 min. De må gerne være lidt udkogte, det giver en mere cremet konsistens. Koges uden salt eller anden tilsætning.
Halvdelen af cashewnødderne kan evt. erstattes af hasselnødder.
Salvie kan erstattes af andre friske krydderurter som f.eks. rosmarin, timian eller oregano (kan dog være ret voldsomt).
Ingredienser
600 g hvide bønner (kogt vægt)
100 g cashewnødder (tør vægt)
8 fed hvidløg (18,4g)
16 g gærflager
16 g tomatpulver
16 g salt
8 g piment de espelette
4,8 g chili flager, tørrede
21 stk salvieblade, friske
40 g æblecidereddike
60 g olie
100 g vand (gerne vandet fra nødderne)
Fremgangsmåde
1Udblød cashewnødder i vand i 4-8 timer i køleskab (eller 10-20 min. i kogende vand).
2Bland alt sammen, og blend til ønsket konsistens i en food processor.
Opdateret af Jannik Sunday d. 12 July 2026 10:42.