Brød op bagestål, 60%

Små brød/store boller der bages på bagestål. Hvis der bruges surdej, husk at tage 3 spsk fra inden bagning. Spæd surdejen op med vand (35g), rør rundt, og noter mængden af vand ned. Træk denne mængde fra vandet næste gang der bages. Denne version er kun med 60% fuldkorn, og fungerer godt at lave større brød af. Opskriften giver 4 brød, som skæres i skiver og fryses. Er lækre at riste/grille og bruge som tilbehør til mad.

Ingredienser

214,3 g manitoba, fuldkorn
535,7 g hvedemel, fuldkorn
500 g hvedemel (eller op til samlet 1250g mel)
950 g vand (evt. -35g hvis der bruges surdej, dvs. 915g)
1,5 tsk maltsirup (35g)
36 g salt
surdej

Fremgangsmåde

1Væk din surdej ved at røre 40g fuldkornsmel og 40g vand ud i den. Lad den stå i 3-4 timer.

2Bland alle ingredienser sammen, og rør på maskine. Dejen er våd, og skal røres godt igennem, men skal ende med at samle sig rimeligt, så den kommer op fra siden af skålen og kun sidder lidt fast i bunden. Det kan godt tage 20-30 min. Start evt. med en K-spade, og skift til rørekrog efter 10 min. Juster evt. med lidt mere mel hvis det ikke helt lykkedes.

3Lad hæve i tildækket skål (eller 2 kondi bøtte) ved ca. 17-19C i ca. 17-24 timer. Start evt. lidt varmt (ca. 20C), og lad stå natten over ved 15-17C.

4Tænd ovnen på 250C (varmluft) og sæt bagestål lidt under midten og en bradepande i bunden. Lad varme op i 30 min. (fra ovnen tændes)

5Tag 3 mindre spsk. dej fra til surdej (ca. 80g). Spæd op med 35g vand, bland og opbevar på køl.

6Beklæd spaden med bagepapir og drys med mel. Lad forsigtigt dejen falde ud (brug evt. en dejskraber til at hjælpe), drys med mel op toppen, og del i 2 stykker. Fold dejen ind under sig selv af 2 omgange.

7Sæt hurtigt dejen ind på bagestålet. Fjern varmluft, sænk temperaturen til 230C og bag med dampskud 3 i 30-32 min.


Opdateret af Jannik Saturday d. 05 September 2026 17:48.