Spinatsalat med blå ost og pære

Denne salat er nem at spise store mængder af, specielt hvis man er til blåskimmelost. Blåskimmelosten må gerne have noget smag og være lidt fast. F.eks. den bornholmske blåskimmelost der kan bl.a. fås i Bilka ret billigt. Salaten er bedst kort tid efter den er lavet, da den får en lidt slimmet konsistens når den har stået i en køleskab natten over.

Ingredienser

1 pose små spinatblade
3 hårde pære
150 g blåskimmelost
valnødder
akaciehonning
olie
hvidvinseddike
salt & peber

Fremgangsmåde

1Vask spinatblade grundigt og sorter alle grimme blade fra. Dup dem af med et viskestykke således at det meste vand fjernes. Læg derefter alle bladene i en stor salatskål.

2Fjern kernehusene fra pærerne og skær pærene i grove tern. Hæld dem i salatskålen. Hak osten i små stykker med en kniv og kom også disse i salatskålen. Bland salaten. Hak nogle valnødder groft og hæld dem over salaten som pynt.

3Bland en dressing af akaciehonning, hvidvinseddike, olie, samt salt og peber. Dressingen skal være let sødlig og syrlig på en velbalanceret måde. Bland ca. en dl og hæld den over salaten. Lad salaten trække kort inden den serveres.


Opdateret af Sanne Sunday d. 09 May 2010 15:09.