Stegt havkat med kokosgratinerede bananer

Opskriften stammer oprindelig fra Skagenfood, men den er blevet tilpasset lidt.

Ingredienser

1 stk skalotteløg
1 stk æble
smør til stegning
1 tsk karry
150 ml kokosmælk
20 g rosiner
salt og peber
1 dl fiskefond
2 stk banan
400 g havkatfilet
hvedemel
3 stk gulerødder
1 stk peberfrugt (rød)
100 g sukkerærter
olie til stegning
fiskesauce

Fremgangsmåde

1Kokosgratinerede bananer: Skær skalotteløg og æble i fine små tern. Smelt en klat smør på panden og rist karryen af deri. Kom løg- og æbletern ved og sauter dem bløde. Hæld kokosmælk og fond ved og lad det simre til en let cremet konsistens. Rør rosiner i og smag til med salt og peber. Tag skallen af bananerne, flæk dem på langs og læg dem med skæresiden nedad i et ildfast fad. Fordel æble-kokosblandingen ovenpå og bag det hele ved 175 grader i ca. 10 min.

2Fisk: Del fileten i pæne portionsstykker. Rør lidt mel med salt og peber, vend stykkerne deri og bank forsigtigt det overskydende mel af. Steg fisken gylden og mør på begge sider i lidt smør.

3Grønt: Flæk gulerødderne på langs og snit dem i tynde skrå skiver. Striml peberfrugten og halver sukkerærterne med et skråt snit. Varm lidt olie op i en wok og lynsteg gulerødderne 2 min. Kom peberfrugt og sukkerærter ved, dryp med lidt fiskesauce og rist yderligere 2 min. Smag til og server straks.


Opdateret af Sanne søndag d. 21 marts 2010 00:21.