Aloo Chaat
Dette er en indisk ret, der mest minder om en krydret og let syrlig version af braskartofler. Opskriften er fra et indisk madlavningskursus ved Anil Kumar (hans opskrift).
Ingredienser
1 kg kartofler
olie til stegning
2 tsk salt (4,5)
2,5 tsk paprika (10g)
1,5 tsk stødt koriander (5,4g)
1,5 tsk stødt spidskommen (7g)
2 tsk chaat masala (10g)
2 tsk amchoor (8,8g)
1 citron
3 spsk korianderblade
Fremgangsmåde
1Kog kartoflerne med skræl til de lige akkurat er møre. De skal helst ikke være for bløde. Skær kartoflerne i ca. 5cm store stykker.
2Kom olie i en stegepande og steg kartoflerne til de er godt brune på alle sider. Steg kartoflerne ved svag til middel varme og vær forsigtig når kartoflerne skal vendes. Dette tager noget tid.
3Når kartoflerne er færdigstegt, kommes de i en stor skål. Tilsæt salt, paprika, stødt koriander, stødt spidskommen, chaat masala og amchoor. Bland kartofler og krydderier ved at ryste skålen op og ned. Tilsæt saft fra en halv til en hel citron. Smag til. Hak korianderbladene og tilsæt dem.
Opdateret af Jannik Thursday d. 11 November 2021 15:45.