Hårdkogte æg i spicy karrysauce m. aubergine

Opskriften (og billedet) er fra Politikens Spis & Bo tillæg d. 27/3-2016 s. 13 af Ditte Ingemann.

Vi har dog lavet nogle ændringer. Opskriften er til 4 personer. Vi bruger ofte lidt mindre æg, men serverer retten med indiske ris.

Der skal muligvis lidt flere krydderier i. Smag til og ret.

Ingredienser

6 fed hvidløg
1 rødløg
30 g ingefær
1 chili, gerne en lille habanero
2 tsk koriander, stødt (8g)
4 tsk spidskommen, stødt (20g)
1 tsk spidskommen, hel (4g)
1 tsk sennepsfrø, hel (4,5g)
1 tsk gurkemeje, stødt (5,5g)
2 dåser tomater, hk
1 dåse kokosmælk (alternativt 2 dl fløde, hvis man ønsker en mindre flydende sauce)
2 terning kyllingebouillon
1 aubergine (275-350g)
8 æg, hårdkogte
olie

Fremgangsmåde

1Kom hvidløg, løg, ingefær, chili, koriander, spidskommen, sennepsfrø og gurkemeje i en minihakker og blend til en pasta.

2Varm en skefuld olie op på en pande, og steg pastaen i ca. 1 minut. Tilsæt tomater og kokosmælk, og lad det simre i ca. 1 time.

3Skær auberginen over på langs, og skær den derefter ud i forholdsvis tynde skiver. Steg den på en pande til de er bløde og gylde. Spar ikke på olien (de suger en del!).

4Smag saucen til efter 1 time med salt og evt. bouillon. Tilsæt aubergine og lad dem simre med i ca. 10 min.

5Pil de hårdkofte æg og server dem med saucen og ris. Pynt evt. med frisk koriander.


Opdateret af Sanne Monday d. 09 August 2021 19:57. Karakter: 8