Linsefrikadeller
Lækre vegetar frikadeller!
Smager fantastisk i et fladbrød med nedenstående salat, hvidløgsdressing og bibernelle.
Opskriften giver frikadeller nok til ca. 4 personer (eller til 2 personer til 2 gange). Den kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet i rå form.
Opskriften er oprindeligt fra Foodfanatic.dk, vi har dog lavet et par småændringer. Vi har bl.a. reduceret mængden af røde linser og tilføjet gule linser i stedet. De gule linser er længere tid om at koge ud, og giver lidt mere struktur til frikadellerne.
Ingredienser
Linsefrikadeller
1 dl røde linser
1 dl gule linser (moong daal)
bouillon
2 stk løg
4 fed hvidløg
1 gulerod, mellemstor
2 æg
4 spsk rasp
4 spsk hvedemel
4 spsk havregryn
3 tsk spidskommen
2 tsk paprika, røget
1 stk chili, Jamaican Bell (eller evt. svagt stærkere)
2 tsk marmite
salt & peber
olie (til stegning)
Salat
0,5 stk spidskål
1 stk rødløg, lille
1 stk citron, saften fra
2 nip sukker
1 nip salt
peber
Til servering
Bibernelle (eller koriander)
cashewnødder, let hakkede og ristede
4 fladbrød (til 2 personer)
Hvidløgsdressing
Fremgangsmåde
1Skyl linserne, kog dem i bouillon (bare nok til at dække) i 15 minutter, og lad dem dryppe af i en sigte.
2Hak løg og hvidløg fint, og riv guleroden. Bland det i en skål sammen med æg, rasp, hvedemel, havregryn og krydderier. Lad farsen hvile på køl i 30 minutter.
3Form farsen til frikadeller, og steg dem gyldne på i olie på en pande.
4Snit spidskålen i tynde strimler. Snit rødløg fint, og bland det med kålen. Lav en dressing af citronsaft, sukker, salt og peber, og bland sammen med kål/løg.
5Server på fladbrød med salat, bibernelle, frikadeller og hvidløgsdressing.
Opdateret af Sanne Friday d. 21 December 2018 16:48.