Punjabi chhole

Punjabi chhole er kikærter i en krydret sovs tilberedt efter en punjabi metode. Opskriften er fra et indisk madlavningskursus ved Anil Kumar (hans opskrift). Ideer til tilføjelser inkluderer sort kardemomme, grønne chilier, nelliker, tomater og anardana i stedet for amchoor.

Retten kan eventuelt pyntes med finthakket grøn chili, korianderblade, finthakket rødløg eller finthakket frisk tomat.

Ingredienser

2 mellemstore rødløg
75 g ingefær
olie til stegning
1,5 spsk hel spidskommen
1 tsk paprika
2 tsk garam masala
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk amchoor
2 tsk anardana
2 tsk chana masala
1,5 tsk chaat masala
1 tsk sort peber
0,5 tsk rørsukker
citron
3 dl vand
750 g kogte kikærter

Fremgangsmåde

1Pil løgene og skræl ingefæren. Hak begge dele fint. Varm olie op i en gryde. Kom de finthakkede løg og hele spidskommen i gryden og steg dem i ca. 5 minutter. Tilføj derefter ingefær og steg videre i 2-3 min.

2Tilføj salt, paprika, garam masala, stødt spidskommen, stødt koriander, amchoor, chana masala, chaat masala og sort peber. Bland det hele godt sammen og tilsæt så vand og kikærter. Bland igen og læg så låg på gryden og kog op. Lad retten simre til den ønskede konsistens er opnået. Smag til med citron, sukker og anardana.


Opdateret af Jannik torsdag d. 25 november 2010 21:43.