Keema mutter

Keema mutter er en indisk ret, der består af krydret hakket kød med grønne ærter. Det er utrolig vigtigt at den kanel der benyttes er af en god kvalitet og der ikke spares på kanelstængerne, da de er det vigtigste element i rettens krydring.

Retten kan tilføjes finthakkede grøntsager, som f.eks. kartofler og gulerødder, i stedet for ca. 350g af kødet for at tilføje lidt grønt i tilfælde af at retten spises uden andre grøntsagsretter. Opskriften er fra et indisk madlavningskursus ved Anil Kumar (hans opskrift). Opskriften er svagt modificeret efter vores egen præference.

Server med hakket koriander på toppen og naan eller chapati til.

Ingredienser

40 g hvidløg
150 g rødløg
50 g frisk ingefær
olivenolie
10 g hel kanelstang
10 grønne kardemommefrø
500 g hakket svine- eller oksekød
3,5 dl vand (ca.)
1 tsk salt
0,5 bouillonterning, okse
1,5 tsk haldi (gurkemeje)
3 tsk meat masala (ikke alt for stor top!)
2,5 tsk paprika
2 tsk stødt koriander
1,5 tsk garam masala
2 tsk amchoor pulver
200 g tomater, evt. fra dåse
100 g frosne grønne ærter
10 g korianderblade

Fremgangsmåde

1Fjern skræl fra hvidløg, rødløg og ingefær, og hak alle tre dele fint. I en wok eller sautepande varmes lidt olie op, hvorefter hvidløg og rødløg tilsættes og steges til løgene er lysebrune. Kanel og stødte grønne kardemommekapsler tilsættes efterfølgende og steges sammen med løgene, indtil løgene begynder at hænge sammen.

2Det hakkede kød tilsættes (pas på med at tilsæt det for hurtigt, da det skal steges, ikke koges). Når kødet er brunet de øvrige krydderier; salt, bouillonterning, haldi, meat masala, paprika, stødt koriander, garam masala og amchoor. Steg krydderierne og kødet lidt, tilsæt ca. 2 dl vand, og lad retten simre under låg i 15 minutter. Tilsæt efterfølgende hakket ingefær og yderligere ca. 1,5 dl vand. Den skal ca. have konsistens som en tyk grød. Lad retten simre i yderligere 10 minutter.

3Tilsæt tomaterne og lad retten igen simre i 10-15 minutter ved svag varme. Hvis kødet på dette tidspunkt er blevet tilfredsstillende mørt kan ærterne tilsættes og retten efterfølgende smages til.


Opdateret af Jannik Saturday d. 15 June 2013 20:31.